Brød

Glutenfri fødselsdagsboller, de ALLER bedste

De allerbedste, blødeste, mest svampet og lækreste gluten- og laktosefri boller, som smager lige præcis som en klassisk fødselsdagsbolle, – og som ingen nogensinde vil gætte er glutenfri, medmindre du fortæller dem det. Store bededag er lige rundt om hjørnet, og aften forinden er der tradition for at spise varme hveder, og dem skal I selvfølgelig heller ikke snydes for, da disse boller egner sig perfekt til det 🙂 Om I ikke tåler gluten og laktose, eller blot undgår det af andre årsager, så er disse hveder altså virkelig et MUST TRY.

Spis dem som en erstatning til de klassiske fødselsdagsboller, så fyld endelig fryseren godt op med dem, da de altså hurtigt forsvinder herhjemme.

Andre lækre glutenfri boller

Glutenfri koldhævet grovboller med kerner og frø

Glutenfri havregrødsboller med chiafrø

Gluten- og laktosefri gulerodsbrud

Glutenfri grove sandwichbrød

Andet spændende glutenfri bagværk

Svampet glutenfri pølsehorn med oregano og tomatpasta

Glutenfri burgerboller med majsgryn

Glutenfri hotdogsbrød

Glutenfri panini brød

Glutenfri pizzadej

Opskriften på disse fantastiske glutenfri boller får i her, og giver 12 stk.

DET SKAL DU BRUGE:

  • 5 dl. laktosefri mælk
  • 25 g. gær
  • 30 g. HUSK, den grønne
  • 50 g. sukker
  • 1 æg
  • 250 g. rismel
  • 100 g. majsmel
  • 70 g. glutenfri havregryn
  • 40 g. maizena
  • 40 g. kartoffelmel
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. kardemomme
  • 85 g. laktosefri smør
  • Lidt laktosefri mælk til pensling af bollerne

SÅDAN GØR DU:

  1. Lun mælken til lillefinger varmt, rør gæren ud heri og tilsæt HUSK. Pisk det godt sammen, indtil det har en konsistens som en tyk gele, – det tager ca. 5-7 minutter, og lad det herefter hvile i 10 minutter. 
  2. Mal havregrynene til fint mel i en minihakker og bland det med resten af melet, salt og kardemomme i en skål.
  3. Sæt dejkrogen på din køkkenmaskine og rør ægget i gelemassen. Kom halvdelen af melblandingen i og rør det godt sammen. Tilsæt resten af melet og rør dejen yderligere i et par minutter. 
  4. Smelt smørret i en lille kasserolle, hæld det ved og lad dejen kører i et par minutter mere, eller indtil smørret er rørt godt ud. Lad den herefter trække i skålen i 15 minutter.
  5. Del dejen i 12 lige store stykker, form dem til runde boller og læg dem på en bageplade med bagepapir. Kom husholdningsfilm over, – sørg for at det slutter helt tæt rundt i kanterne, men lad det være lidt løs hen over bollerne, så der er plads til at de kan hæve. Kom et mørkt klæde over og stil dem til hævning i 2 timer.
  6. Pensel bollerne med laktosefri mælk, og bag dem ved 200 grader i 15-20 minutter. Mine fik 18 minutter, men hold øje med dem. De er færdigbagte når de lyder hule, når du banker under bunden på dem.  

TIP:

Når du pensler bollerne med mælk, så bliver overfladen knap så mørk som når du bruger æg, hvilket godt kan være en fordel når du bager glutenfrit, da bagværket ofte skal bages lidt længere tid i ovnen, og ved lidt højere temperaturen nogle gange.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *