Madplan til uge 23
Indeholder reklamelink for Vangsgaardtreat.
Så er næste uges madplan klar til jer 🙂
Ugen starter ud med en lækker svinemørbrad forklædt som porchetta fyldt med persille, hvidløg og soltørret tomater, samt en frisk bønnesalat med bagte tomater og feta. – Mørbraden kan både laves i ovnen og grilles. Derudover byder ugen på en fantastisk autentisk græsk moussaka med tomatsalat og en cremet pasta med laks, spinat og nøddefløde. Hvis du ikke har smagt eller lavet nøddefløde før, så vil det helt sikkert ikke være sidste gang J Det giver en fantastisk cremet hed til dine retter, smager virkelig herligt og er et sundt alternativ til almindelig piskefløde.
Weekenden byder på endnu en grill ret, nemlig grillspyd med citronmarineret kylling og grøntsager. Grillspyd er altid et stort børnehit, og disse serveres med en aspargesbroccoli salat og kartofler vendt i ramsløgspesto. Den sidste ret på madplanen er indbegrebet af dansk sommer, nemlig en klassisk kold kartoffelsalat med klassiske frikadeller og gnavegrønt.
Af forberedelse i denne uge skal cashewnødderne til nøddefløden sættes i blød onsdag aften, og kyllingen til grillspyddene skal marineres torsdag aften. Fredag skal i bruge ramsløgspesto, så hvis i ikke har mere tilbage, så skal der laves en ny omgang 🙂
Jeg går meget op i at reducere vores madspild, så derfor er der rester eller rugbrød 2 af ugens dage 🙂
Alle retter er familie og børnevenlige, og passer til 2 voksne og 2 børn.
Min indkøbsliste som følger med, er delt op i forskellige råvare grupper, samt en basis liste og en reste-liste.
Basis listen er de ting som du gerne skulle have derhjemme i skufferne, plus rester fra forrige uge, men tjek den alligevel igennem inden du skal ud at handle.
Reste-listen er de rester du sandsynligvis står tilbage med, af råvare, når ugen er omme, men de indgår i madplanen til ugen efter, så smid det endeligt ikke ud. – ellers kan du vælge at bruge det til frokost, fryse det eller som ekstra supplement til aftensmaden 🙂
Jeg håber virkelig i kan bruge madplanen, hvor jeg har taget højde for både nemt og lækkert hverdagsmad som er fyldt med masser af grønt, en varieret madplan, samt en nem og overskueligt én for jer i en travl hverdag 🙂
Mandag: Svinemørbrad forklædt som porchette med bønnesalat, bagte tomater og feta.
Tirsdag: Græsk moussaka med kartofler, aubergine og tomatsalat med balsamico
Onsdag: Rester fra mandag og tirsdag
Torsdag: Cremet pasta med laks, spinat og nøddefløde.
Fredag: Grillspyd med citronmarineret kylling og grøntsager, aspargesbroccoli salat og kartofler med ramsløgspesto.
Lørdag: Klassiske frikadeller med kartoffelsalat, purløg og gnavegrønt.
Søndag: Rester fra torsdag, fredag og lørdag.
INDKØBSSEDDEL:
KØD & FISK:
- 1 svinemørbrad
- 2 pakker bacon i skiver (160 g.)
- 400 g. hakket oksekød
- 400 g. hakket grise- og oksekød
- 300 g. kyllingefilet
- 400 g. fersk laks )køb det gerne hos fiskehandleren)
MEJERI:
- 1 bøtte laktosefri feta
- 1 dl. laktosefri fløde
- 1 pose vegansk revet ost
- 1 laktosefri mozzarella
- 2 æg
- 2 bøtter laktosefri cremefraiche
GRØNTSAGER:
- 1 stor potte persille
- 1 lille potte dild
- 2 potte purløg
- 3 bakke cherrytomater
- 1 stor aubergine, eller 2 små
- 1,8 kg. kartofler
- 2 poser babyspinat
- 1 agurk
- 1 citron
- 2 rød snack peber
- 1 pose snittet spidskål
- 1 porre
- 1 bakke aspargesbroccoli
FROST:
- 400 g. grønne bønner
KOLONIAL:
- 1 glas hakket soltørret tomater
- 2 glas kalamata oliven, uden sten
- 100 g. pinjekerner
- 100 g. usaltet cashewnødder
- 1 dåse hakket tomater
- 250 g. linsepasta
BASISLAGER:
- 4 ½ løg
- 1 rødløg
- 5 fed hvidløg
- Salt og peber
- Ramsløgssalt
- Ramsløgspesto
- Hvidløgspeber
- Oregano
- Rosmarin
- Timian
- Kanel
- Allehånde
- Muskatnød
- Dadelsirup eller anden sirup
- Maizena
- Rødvinseddike
- Æbleeddike
- Dijion sennep
- Rødvin
- Balsamico
- Olivenolie
- Smagsneutral olie, f.eks. rapsolie
- Mayonnaise
- 2 dl. GF. Havregryn, eller almindeligt hvis du ikke spiser glutenfri
- Kødsnor
- 6 grillspyd
- 40. g. grønne bønner (rest fra sidste uge)
- 200 g. kartofler (rest fra sidste uge)
- Purerede tomater (rest fra sidste uge. Brug det i moussakkaen)
- Laktosefri mælk
RESTER:
- ½ pose vegansk revet ost (gem den evt. i fryseren)
- ½ bakke cherry tomater (brug det som gnavegrønt lørdag)
- ½ pose babyspinat (brug det i evt. i madpakken til en sandwich)
- ½ agurk (brug det som gnavegrønt lørdag)
- ½ rød snack peber (brug det som gnavegrønt lørdag)
- ½ pose snittet spidskål (brug det evt. i madpakkerne)
- ½ glas hakket soltørret tomater
- ½ glas kalamata oliven