Aftensmad

Jordskokkesuppe med sprødt bacon, persille og ristet hasselnødder

Reklame for Vangsgaardtreat.

Jeg er virkelig fan af jordskokker. De smager fantastisk og især i denne suppe, hvor de komplimenteres af de lækreste ristet hasselnødder, fra Vangsgaardtreat, sprødt bacon, frisk persille og et strejf af citronskal. Bedre bliver det altså ikke 🙂

Jordskokkesuppen er super nem og simpel at lave, og tilmed også forholdvis billig. Den mætter dejligt og varmer godt på disse kolde, regnfulde og blæsende efterårsdage.

Suppesæsonen er for alvor igang, og jeg kan virkelig anbefale jer at prøve denne.

Den er børnevenlig, da smagen er meget mild og utrolig cremet – og hvilket barn (eller voksen) elsker ikke noget med bacon i 🙂

Det skal du bruge:

Opskriften er til 4 personer.

  • 440 g. Jordskokker, skrællet
  • 320 g. Kartofler, skrællet
  • 1 løg
  • 9 dl. Vand
  • 2 spsk. Flydende hønseboullion
  • 1,5 dl. Laktosefri piskefløde
  • 1 tsk. Salt
  • 240 g. Bacon i tern
  • 1 håndfuld ristet hasselnødder fra Vangsgaardtreat
  • 1 håndfuld persille
  • 1 tsk. Revet citronskal
  • Lidt olivenolie

Sådan gør du:

  1. Kartofler, jordskokker og løg skæres i mindre stykker.
  2. Varm lidt olivenolie i en gryde og svits løget et par minutter.
  3. Kom kartofler og jordskokker ved og svits videre i et par minutter.
  4. Hæld vand og boullion ved og kog suppen op. Lad det koge i 20 minutter, eller indtil grøntsagerne er møre.
  5. Steg imens baconternene sprøde og lav toppings af groft hakket ristet hasselnødder, fint hakket persille og revet citronskal. Bland det hele sammen i en skål, når baconet er kølet lidt af.
  6. Blend suppen glat og cremet med en stavblender og kom fløden i.
  7. Kog suppen op og smag den til med salt.
  8. Servere jordskokkesuppen og top den med blandingen af persille, hasselnødder, bacon og citronskal.

TIP:

Jordskokker kan både spises rå og tilberedte. Skrællen gemmer på flest vitaminer, som K og C-vitamin samt inulin, som er et sukkerstof der er guf for vores tarme, så spis dem endelig med skrællen på – husk dog at børste/vaske dem rigtig godt først, da jorden nemt kan gemme sig på dem.

Fyld f.eks. en skål med koldt vand og hæld jordskokkerne heri. Lad dem ligge i 5-10 minutter inden du vasker dem, da det opløser meget af jorden. Hvis du skræller dem, så kom dem i koldt vand efterfølgende, da du på denne måde undgår misfarvninger. – Og ja, en jordskok bliver lyserød når dem bliver skrællet, den er ikke dårlig, det er blot sådan den opfører sig 🙂

Prøv feks. denne Grønkålssalat med bagte jordskokker, sharon frugt og ristet hasselnødder, hvor skrællen er bibeholdt både for smagen og nærringsindholdet.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *