Aftensmad

Kyllingebøffer, bagte rødder og ærtedip

Her har du virkelig en lækker aftenret, der både er nem at lave, sundt og børnevenlig. Det hakket kyllingekød er rørt med laktosefri hytteost og frisk hakket persille, hvilket giver de saftigste kyllingebøffer, fyld med masser af smag. Vi fik forskellige bagte rodfrugter til, krydret med salt, og en lækker og frisk ærtedip. Ærtedippen er et virkelig godt alternativ til en dressing, hvis du gerne vil have lidt flere grøntsager, eller bare vil spise lidt sundere.

Her får du lidt flere forslag til tilbehør, til kyllingebøfferne:

Græske kartofler med oregano, feta og persille

Flødekartofler med tomat og brændt peberfrugt

Kålsalat med æble, vindruer, og honning ristet nødder

Cremet citronpasta med pinjekerner

Græsk inspireret pastasalat med rucola

Aspargesbroccoli salat med mozzarella og ristet pinjekerner 

Opskrifterne på kyllingebøffer, bagte rødder og ærtedip får i her, og passer til 4 personer.

DET SKAL DU BRUGE:

Kyllingebøffer

  • 400 g. hakket kyllingekød
  • 125 g. laktosefri hytteost, svarende til ½ bøtte
  • 1 håndfuld frisk persille

Bagte rodfrugter

  • 0,5 kg. Gulerødder
  • 0,5 kg. Rødbeder
  • 1 kg. Jordskokker
  • Olivenolie
  • Flagesalt

Ærtedip

  • 200 g. ærter
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. citronsaft
  • Salt, evt. ramsløgssalt
  • Lidt vand til at justere konsistensen

SÅDAN GØR DU:

Bagte rodfrugter

  1. Vask og rens rodfrugterne, skær dem i mindre stykker og vendt dem i lidt olivenolie og salt.
  2. Bag dem ved 200 grader i 30-40 minutter i ovnen.
  3. Lav imens kyllingebøffer og ærtedip klar.

Kyllingebøffer

  1. Hak persillen, og rør det sammen med hytteost og kyllingekødet. Form 4 bøffer, og steg dem i lidt olivenolie på en pande indtil de er gennemstegte. (Læs i mit TIP længere nede på siden)
  2. Krydder bøfferne med salt og friskkværnet peber når de er færdigstegte. Ved at krydre til sidst undgår du at krydderierne brænder på under stegningen.

Ærtedip

  1. Tør ærterne op i koldt vand, og blend dem til en glat og cremet dip sammen med hvidløg og citronsaft. Justere konsistensen med lidt vand, og smag dippen til med salt.  

TIP:

Tjek om bøfferne er færdig stegte ved at stikke en kødnål ned i midten af bøffen. Er saften lys og gennemsigtigt er de færdig stegte, men hvis saften er rosa eller rød, så skal de steges noget mere. Husk at hakket kyllingekød skal gennemsteges, eller til det har en kernetemperatur på 75 grader.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *