Amerikanske chocolate chip cookies
Forbered dig på de bedste chocolate chip cookies du nogensinde har smagt 🙂 Disse lækre cookies er sprøde udenpå, virkelig chewie og svampet i midten – og fyldt med chokolade. De er bestemt ikke i den sunde afdeling eller helse agtigt, men derimod i deres helt egen chocolate chip cookies cravings kategori 🙂 Når du først har taget én bid, så stopper du ikke igen.
Opbevare dem i en lufttæt beholder, hvis de når at kommer dertil.
Det skal du bruge:
Opskriften giver 12 store cookies.
- 175 g. brun farin
- 175 g. rørsukker
- 175 g. smørbar, fra naturli’
- 500 g. hvedemel
- 3 tsk. flagesalt
- 5 g. hjortetaksalt
- 2 æg
- 350 g. chokolade knapper 57,7 %, fra Callebaut (denne indeholder ikke mælk)
Sådan gør du:
- Tænd ovnen på 180 grader.
- Brun farin, rørsukker og smør røres sammen til en ensartet masse. Brug gerne en køkkenmaskine.
- Mel, salt og hjortetaksalt vejes af og blandes i sukker og smør massen sammen med æggene.
- Det må kun æltes ganske kort sammen.
- Tilsæt chokoladen og ælt ganske kort.
- Kom dejen på et stykke bagepapir og form en pølse på ca. 30 cm.
- Del nu cookie dejen i 12 skiver.
- Kom dem på 2 bageplader, med bagepapir, 6 cookies på hver, da de flyder lidt ud, når de bages.
- Bag dem i 15 minutter ved 180 grader.
- Lad dem køle helt efterfølgende.
TIP:
Kom evt. cookie dejen på køl i 1 time, inden du skærer den ud. Den bliver en smule fastere at skære i, men det er ikke et must.
Hvis din køkkenskuffe ikke lige gemmer på hjortetakssalt, kan du erstatte det med bagepulver. Brug samme mængde, som anvist i opskriften, altså 5 gram. Dine cookies får dog en mindre sprød overflade. Hjortetakssalt har en kraftig duft af ammoniak, så bliv ikke forskrækket, når du åbner ovnen, da duften her er meget tydelig. Dine cookies kommer ikke til at smage af det 🙂 Hjortetakssalt bruges i bagværk for at give en sprød overflade og fungere også som hævemiddel.
En kommentar
Pingback: