Aftensmad,  Salater,  Tilbehør

Nektarinsalat med jordbær, basilikum og saltet mandler

En frisk og skøn sommerlig salat med nektariner, jordbær og basilikum. Den passer perfekt til de varme sommeraftener, smager himmelsk og er en salat som vi vender tilbage til igen og igen og igen.

Servere den til grillmenuen, til en omgang frikadeller eller til frokost med kyllingefilet.   

Salaten gemmer også på tomater, asparges, rødløg og feta, og hjemmelavet saltet mandler med rosmarin og timian.

Opskriften får I her, og rækker til 4 personer som tilbehør.

DET SKAL DU BRUGE:

  • ½ pose babyspinat
  • 8 grønne asparges
  • 10 cherrytomater
  • ½ rødløg
  • 2 nektariner
  • ½ bakke jordbær
  • Frisk basilikum
  • Laktosefri feta

Saltet mandler:

  • 3 dl. vand
  • 75 g. salt
  • 250 g. mandler
  • 1 tsk. rosmarin
  • 1 tsk. timian

SÅDAN GØR DU:

Saltet mandler:

  1. Bring vand, salt, og de tørret krydderierne i kog i en lille kasserolle. Når vandet koges slukkes for blusset, og mandler hældes i. Lad dem trække i vandet i 20 minutter.
  2. Si vandet fra, og rist dem i ovnen ved 150 grader i 20 minutter. Vend rundt i dem et par gange undervejs. Lad dem køle helt af bagefter.

Salat med nektariner, jordbær og basilikum:

  1. Fordel spinatbladene på et fad, skær asparges, rødløg og nektariner i mindre skiver og kom dem på.
  2. Halvere cherrytomater og jordbær, og fordel også dem ovenpå.
  3. Smulder lidt feta ud over, hak basilikummen groft, drys den på og fordel lidt saltet mandler ud over salaten til sidst. Top evt. salaten med lidt balsamico glaze.

TIP:

Saltet mandler kan virkelig pifte enhver salat op – så lav gerne rigeligt. De er også utrolig vanedannende bare at gå og snacke af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *