Kager

Vaniljesmåkager med chokolade ganache og saltet pekannødder

Reklame for Vangsgaardtreat

En småkage der møder konfekt – det er nemlig lige hvad disse gluten- og laktosefri vaniljesmåkager med chokolade og saltet pekannødder er. En sprød og vanilje sød småkage, med en fyldig og cremet chokoladeganache, samt en honningristet pekannød med salt. Det smager virkelig så englene synger, og så er de simpelthen uimodståelige lækre.

Servere dem til julehyggen med familien, som konfekt, eller bare små en småkage – uanset hvad, så forsvinder de lynene hurtigt 🙂  

Opskriften giver ca. 30 småkager.

Det skal du bruge:

Småkagedej:

  • 100 g. mandler, fra Vangsgaardtreat
  • 125 g. rismel
  • 75 g. kartoffelmel
  • 125 g. lys rørsukker
  • 1 vaniljestang, eller 3 tsk. vaniljesukker
  • 175 g. blødt økologisk laktosefri smør (se mit TIP længere nede)
  • 1 æg

Chokoladeganache:

  • 75 g. chokolade, 54,5%  (se mit TIP længere nede)
  • 1 dl. laktosefri fløde
  • 1 dl. laktosefri fløde (piskes i når ganachen er blevet kold)  

Pynt:

Sådan gør du:

Småkagedej:

  1. Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Hvis du anvender en vaniljestang, så skrab kornene ud og mas dem sammen med lidt af sukkeret, inden du blander det i melblandingen.
  2. Skær smørret i tern, og kom det op i skålen til melblandingen. Bland/smulder smør og mel sammen nede i skålen med dine fingre, og tilsæt ægget bagefter.
  3. Ælt det ganske kort sammen med dine hænder ned i skålen (Småkagedejen er meget klistret)
  4. Kom dejen ud på et stykke bagepapir, og rul den sammen som en lang pølse. Sno enderne sammen på bagepapiret, og kom småkagedejen i fryseren i 2 timer, så den kan sætte sig.
  5. Skær tynde skiver (ca. 0,3 cm.) i tykkelsen af småkagedejen, og bag dem i ovnen ved 200 grader i 7-9 minutter. Hold gerne øje med dem, da ovne ikke bages ens. De skal have lidt farve rundt i kanten når de er færdigbagte.
  6. Lad småkagerne køle helt af på en bagerist, inden de opbevares i en lufttæt kagedåse.

Chokoladeganache:

  1. Hak chokoladen meget fint, og kom det i et op i en skål.
  2. Varm fløden op i en gryde, til lige under kogepunktet, og hæld det over chokoladen. Lad det stå i 5 minutter, og rør det derefter sammen til en glat og ensartet chokoladeganache.
  3. Dæk chokoladeganachen til med husholdningsfilm, så der ikke er luft imellem ganache og film, (kom filmen helt ned ovenpå ganachen) og stil den på køl til dagen efter, eller i 3 timer, til chokoladeganachen er helt kold og har sat sig.
  4. Pisk chokoladeganachen ganske kort, og hæld 1 dl. fløde ved. Pisk det sammen til ganachen har en cremet og luftig konsistens. (se i mit TIP længere ned)
  5. Kom ganachen i en sprøjtepose, med en rund tyl, og sprøjt små dutter på hver småkage.
  6. Pynt dem med en honningristet pekannød med salt og et timian blad.

Servere vaniljesmåkagerne med chokolade og saltet pekannødder samme dag.

TIP:

Den veganske smørbar (den i den sorte pakke) egner sig ikke særlig godt til småkagedej, da den hurtigt bliver blød og smelter. Køb derfor en god økologisk laktosefri smør, som ikke er baseres på olier, da den bedre holder sammen på din småkagedej.

Jeg bruger chokolade fra Callebaut til denne chokoladeganache, da den er fantastisk at arbejde med, og giver en virkelig lækker smag til chokoladeganachen.

Når fløden skal piskes i chokoladeganachen, så pas på med ikke at piske for længe, da den ellers vil skille og blive grynet.

Lav gerne chokoladeganachen klar på forhånd, da den sagtens kan opbevares på køl i sprøjteposen, og du hurtigt kan anrette disse fine småkager, hvis i får gæster. Ganachen kan holde sig 3 dage på køl, hvis den holder så længe 😉

Småkagedejen kan ligeledes opbevares på frost, hvor den kan holde sig i et par måneder.

Opbevares dine færdigbagte småkager i en lufttæt kagedåse, hvor de kan holde sig i 2-3 uger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *