Aftensmad

Vegansk risengrød

Reklame for Vangsgaardtreat

Kalender skriver snart 1 december, og så skal der altså risengrød på menuen herhjemme.

Denne risengrød er lavet på hjemmelavet cashew nøddemælk, og smager ligeså fantastisk som én på komælk, hvis ikke bedre, da konsistensen bliver lidt mere cremet og flødeagtigt. Mega mums 🙂 

Nøddemælken er super nem at lave, og risengrøden laves som på vanlig vis. – så ingen ko på isen dér 😉

Opskriften giver 4 portioner.

Det skal du bruge:

Kanelsukker:

  • 4 spsk. lys rørsukker
  • 2 tsk. stødt kanel

Sådan gør du:

  1. Sæt cashewnødderne i blød i vand aftens forinden. (Læs i mit TIP længere nede i opskriften)
  2. Hæld vandet fra nødderne, skyld dem, og kom dem i en blender sammen med 1 liter vand, og blend det til en glat og fin nøddemælk. 
  3. Bring 2 dl. vand i kog i en stor gryde, og kom grødrisene heri. Lad det småkoge i et par minutter, og hæld nu nøddemælken i.
  4. Kog risengrøden som vanligt, og husk at røre ofte og grundig i den, så den ikke brænder på. (Læs i mit TIP længere nede i opskriften)

Servere den med en ordentlig vegansk smørklat og en god portion kanelsukker 🙂

TIP:

Nøddemælk:

Cashewnødderne skal dækkes helt med vand, plus lidt ekstra i bøtten, da de suger lidt væske til sig. 

Risengrød:

Hvis du, ligesom mig, ikke altid gider at stå og røre og røre i risengrøden, så kan du pakke den ind i et stort håndklæde og sætte den i fodenden af din seng, under dynen, i 2-3 timer.

Lad risengrøden koge i 5 minutter inden du pakker den ind under dynen, og kog den altid op igen inden du servere den, både pga. bakterier og for at justere konsistensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *