Aftensmad,  Madpakken

Blomkålspizza med bresaola, parmesan og pinjekerner

Reklame for Vangsgaardtreat

En blomkålspizza smager fuldstændig fantastisk, men har ikke særlig meget tilfælles med en rigtig pizza. Den toppes vel og mærke med tomatsauce, mozzarella og oregano, men en sprød bund får man altså ikke helt. Til gengæld får du masser af herlig smag, et hav af vitaminer, mineraler og fibre, samt en pizza som både kan spises varm og kold – og den er langt fra kedelig dagen efter 🙂

Det er en genial måde, at få flere grøntsager ind i hverdagen på, og du kan toppe den både som en klassisk skinke pizza, eller mere ovre i det italienske hjørne som denne, med bresaola, rucola, parmesanflager, ristet pinjekerner og basilikum. 

Opskriften får du her, og passer til 4 personer.  

Det skal du bruge:

Blomkålsbund:

  • 1 blomkål, ca. 550 g.
  • 2 æg
  • 1 spsk. HUSK, den grønne
  • 2 dl. revet parmesan
  • 2 spsk. græsk yoghurt
  • 2 tsk. oregano
  • 1 tsk. salt

Fyld:

Sådan gør du:

  1. Kog blomkålen i saltet vand indtil den er mør (det tager ca. 30 minutter), og mos den herefter med et piskeris. Lad det køle en smule af bagefter.
  2. Rør æg, parmesan, græsk yoghurt, oregano og salt i, og til sidst HUSK. Lad dejen trække i 10 minutter.
  3. Smør blomkålsmosen ud på et stykke bagepapir på en bageplade, og bag den i ovnen ved 220 grader i 15 minutter.
  4. Smør de purerede tomater ud på bunden, pluk mozzarellaen og fordel det ovenpå. Drys med oregano, og bag blomkålsbunden yderligere 5 minutter ved 200 grader.
  5. Når pizzabunden er færdigbagt kommes bresaola på, og den toppes med rucola, ristet pinjekerner, parmesanflager, et drys oregano og friske basilikumblade.

TIP:

Blomkålen kan sagtens koges dagen forinden, og stilles på køl indtil bruge.

Pizzaen er ikke fryseegnet, men er der rester, så send det gerne med i madpakkerne, da den også smager fuldstændig fantastisk kold 🙂 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *