Aftensmad,  Salater

Cæsarsalat med croutoner

En cæsar salat er en simpel, men så fantastisk salat, – og så smager den altså bare virkelig herlig. Den består af romaine salat, eller hjertesalt, kyllingebryst, en skøn dressing, parmesan og croutoner, and that’s it 🙂

Du kan sagtens tilføje andre grøntsager til din cæcarsalat, hvis du ønsker lidt mere fylde i den. Vær dog ikke bekymret for om du bliver mæt, da kyllingen og parmesanosten bidrager med en hel del proteiner, til denne fantastiske måltidssalat.

Når jeg servere salaten for hele familien, så koger jeg lidt pasta ved siden til de mindste, og så kan de sagtens spise med 🙂

Opskriften får du her, og er til 4 personer.

Det skal du bruge:

  • 1 stort romaine salathoved, eller 2 hjertesalat
  • 600 g. kyllingefilet
  • 70 g. parmesan flager
  • Olivenolie til stegning
  • Croutoner, evt. disse sprøde glutenfri croutoner, som laves af et glutenfri panini brød

Dressing:

  • 3 spsk. hjemmerørt mayonnaise
  • 1/2 bøtte laktosefri cremefraiche
  • 40 g. Parmesan, skåret i tern
  • 1 fed hvidløg
  • 1/2 tsk. Salt
  • 1 tsk. Citronsaft
  • Frisk kværnet peber

Sådan gør du:

  1. Steg kyllingefileterne på en varm pande i lidt olivenolie. De skal stege i ca. 20 minutter, alt afhængig af størrelsen.
  2. Imens kyllingen steger færdigt, snittes romaine salaten groft. Slyng den evt. i en salatslynge, for at tørre den.
  3. Kom salaten i en stor salatskål og stil den til side.
  4. Mayonnaise, cremefraiche, hvidløg og parmesan kommes i en skål og blendes helt glat med en stavblender, eller i en minihakker.
  5. Smag dressingen til med salt, peber og citronsaft. Stil den på køl indtil den skal bruges.
  6. Når kyllingefileterne er færdigstegt, kommes de over på et skærebræt, hvor de krydres med salt og frisk kværnet peber. Lad dem hvile i 5 min.
  7. Skær kyllingen i skiver og vend dem sammen med salaten og parmesanflagerne.
  8. Server dressing og croutoner ved siden af.

TIP:

Vent altid med at krydre dit kød til det er færdig stegt, da krydderierne ellers brænder sig fast på din pande og giver branket flager, som ikke smager særlig godt.

Køb en god parmesan, da den udgør en stor del af salaten og den fantastiske smag. Jeg bruger Michelangelo økologiske parmigiano reggiano, som jeg køber i Netto. Den smager så dejlig.

Når parmesanen har modnet i et år, så er den fri for laktose.

3 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *