Brunede kartofler – i ovnen
Karamelliseret aspargeskartofler, lavet i ovnen. Det er så nemt og så så godt.
Brunede kartofler, hjemme hos os, er forkogte og pillet aspargeskartofler. De kræver lidt ekstra arbejde end glaskartofler, men de er hele pilleriet været, når du til sidst sætter tænderne i en smagfuld karamelliseret aspargeskartoffel, drysset med lidt flagesalt. Dét smager altså bare helt vildt godt.
Disse brunede kartofler laves i ovnen med brunfarin og laktosefri smør, hvilket fungerer så godt. Du slipper for at karamellen brænder på, på panden – og de passer faktisk mere eller mindre sig selv. Dét er nemt.
Opskriften får i her, og passer til 4 personer, hvor der også serveres hvide kartofler ved siden af. Hvis i kun spiser brunede kartofler, så lav ½ portion ekstra.
DET SKAL DU BRUGE:
- 750 g. aspargeskartofler
- 135 g. brun farin
- 30 g. laktosefri smør
- Flagesalt
SÅDAN GØR DU:
- Kog aspargeskartoflerne al dente i saltet vand, (så de stadig har en lille smule bid i sig) og køl dem af. Pil skallen af dem med en lille urtekniv. Dette kan med fordel gøres dagen forinden.
- Beklæd et lille ildfast fad med bagepapir, dyp kartoflerne tørre og kom dem heri. Fordel brun farin og små tern af smør ovenpå og kom fadet ind i en forvarmet ovn på 180 grader. Lad aspargeskartoflerne karamelliserer i 45 minutter. Vend rundt i dem 3-4 gange undervejs. Drys med lidt flagesalt og servere.
TIP:
Bug gerne et lille ildfast fad, så kartoflerne rigtig kan stege i karamellen. Hvis fadet er for stort, så ligger karamellen sig bare i bunden af fadet, og kommer ikke ordentligt om omkring kartoflerne.