Granola med kakao og pumpkinspice
3. oktober 2022
Knasende sprød glutenfri granola, med den skønneste smag af kakao, kokos og pumpkinspice.
Granolaen er uden tilsat sukker og fedtstof, men sødes derimod med bananer, som giver den knasende sprøde krumme til granolaen. Den krydres med hjemmelavet pumpkin spice, som virkelig smager fantastisk, og gør den rigtig efterårsagtig. Granolaen gemmer også på kakao, kakao nibs, kokosflager og masser af gryn, kerner og hirseflager, som bidrager med både kostfibre og protein.
Spis den ovenpå yoghurt, skyr, græsk yoghurt eller med mælk på.
DET SKAL DU BRUGE:
- 200 g. GF. Havregryn
- 100 g. Hirseflager
- 50 g. Hørfrø
- 50 g. Solsikkekerner
- 50 g. Græskarkerner
- 2 spsk. kakaopulver (tjek om det er sukkerfrit, hvis du vil have en sukkerfri version)
- 60 g. kokosflager
- 20 g. kakaonibs
- 2 tsk. pumpkinspice
- 2 modne bananer, mellemstørrelse
SÅDAN GØR DU:
- Bland gryn, flager og kerner sammen i en skål, og kom kakaopulver, pumpkinspice og det halve af kokosflagerne i. Rør det godt sammen.
- Mos bananerne med en gaffel, kom det op i skålen og bland det hele godt sammen med dine hænder. Bananmosen skal fordeles godt rundt, og dette gøres bedst med klør 5 🙂
- Fordel granolaen på en bageplade med , og rist det af inde i ovnen ved 175 grader i 25 min. ca. Vend rundt i det et par gange under vejs.
- Lad granolaen køle helt af, og bland nu den sidste halvdel af kokosflagerne i, sammen med kakaonibsene.
TIP:
Opbevar granolaen i en lufttæt beholder eller i et patent glas.
Hvis du ikke har til at kunne lave pumpkinspice, så kan du erstatte det med 2 tsk. kanel og ½ tsk. kardemomme.
Forrige