Aftensmad

Rustik bondesuppe med kylling

Den skønneste rustikke italienske inspireret bondesuppe med kylling, rodfrugter, tomater, oregano og frisk grønkål. Her har I en virkelig lækker og velsmagende suppe, lavet fra bunden, som ikke kræver flere timer i køkkenet. Den rundes af med en smule fløde, som giver den en utrolig lækker cremet smag. Det er comfortfood, der både varmer og smager fantastisk på en kold vinterdag.

Bag evt. en portion fuldkornsfladbrød, som du kan sidde og dyppe ned i den lækre suppe.

Opskriften får du her og passer til 4 personer.  

DET SKAL DU BRUGE:

Kyllingefond:

  • 500 g. Kyllingelårfilet uden ben
  • 1,5 L. Vand
  • 3 laurbærblade
  • 10 peberkorn
  • Frisk timian, ca. 10 stilke.

Fyld til suppen:

  • 300 g. kartofler, skrællet eller vasket
  • 100 g. gulerod, skrællet eller vasket
  • 1 porre
  • 2 bladselleri
  • 150 g. cherrytomater
  • 2 håndfulde grønkål
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk. tomatpure
  • 2 tsk. oregano1 dl. laktosefri fløde
  • Salt & friskkværnet peber

SÅDAN GØR DU:

  1. Kom alle ingredienserne i en stor gryde, og kog det ved svag varme i 1 time. Skum det af undervejs.
  2. Si suppen, og pluk kyllingen i mindre stykker, når den er kølet lidt af.
  3. Kartofler og gulerødder skæres i grove stykker, og koges op i den sigtet suppe. Lad det koge i et par minutter. Bladselleri og porre snittes i mindre skiver, cherrytomaterne halveres og det hele kommes op i suppen sammen med den plukket kylling.
  4. Tilsæt tomatpure, fløde og oregano, og lad suppen koge indtil kartoflerne er møre.
  5. Smag suppen til med salt og friskkværnet peber, og servere den toppet med friskt hakket grønkål.

TIP:

Du kan bruge alt kylling til denne suppe, både med og uden ben. Husk kogetiden er længere for kylling med ben. Du kan også servere suppen med fuldkornsris i, for mere mæthed og fylde.

Fryseegnet: NEJ, pga. kartoflerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *