Brød,  Madpakken,  Morgenmad,  Tilbehør

Sund nutella

Den her nutella er simpelthen så god. Den smager så dejligt af ristet hasselnødder og chokolade. Det er virkelig et must have, altid at have i sit køleskab 😉

Nutellaen er fyldt med gode fedtstoffer, kostfibre, vitaminer og mineraler. – ja, hvem havde egentlig troet at disse ord skulle beskrive en nutella 🙂

Da vi er lakoseintolerant herhjemme, er denne udgave af min nutella virkelig en skøn ting at kunne tilbyde både gæster, men ikke mindst også Sophia. Hun elsker den og spørger dagligt om hun ikke må få en nutella mad – og med den sunde og nærende ingrediensliste, så må hun selvfølgelig det 😉

Smør gerne et tykt lag ovenpå disse koldhævet valnøddeboller – eller spis den med en ske 😉    

Det skal du bruge:  

  • 200 g. hasselnødder
  • 5 store dadler
  • 80 g. mørk chokolade
  • 1 spsk. kakaopulver
  • 1 spsk. dadelsirup eller anden mørk sirup
  • 1 dl. vand

Sådan gør du:

  1. Rist hasselnødderne i ovnen ved 180 grader i 10 minutter.
  2. Lad dem køle lidt af og tril dem imellem dine hænder, så skallen falder af.
  3. Kom alle ingredienserne i din blender og lad den blende i 1-2 minutter. Jo kraftigere din blender er, jo mere glat vil din nutella blive.
  4. Kom nutellaen i et skoldet glas og opbevare den på køl.

TIP:

At lave en virkelig god hjemmelavet sund nutella, kræver gode råvare.

Hasselnødder er fyldt med en god portion protein og kostfibre. Hele 15 g. protein og 10 g. kostfibre pr. 100 g. De indeholder desuden også en del magnesium, calcium, A & C-vitamin. De er også rige på de sunde fedtsyrer, som sænker det dårlige kolesterol og hæver det gode.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *